Menu

Menu

ForsideElitehåndboldFacebookKalenderNyhederTest af guideTest af emnegalleryvejviser
Ansager
Foto:

3, 2, 1 – Løb! Centimeter Maraton i Ansager med Rasmus Klump

Snør løbeskoene, og tag børnene med til en aktiv og sjov dag når Børneulykkesfondens Centimeter Maraton løber af stablen den 11. august på Ansager Torv

Det klassiske maratonløb er 42.195 kilometer, mens Centimeter Maraton er 42.195 centimeter. Eller godt 400 m. Her kan selv de allermindste være med og gennemføre deres første maraton i selskab med selveste Rasmus Klump. Løbet arrangeres i samarbejde med Ansager Byudvikling og afholdes i forbindelse med, at Ansager er udvalgt som én af de tre nominerede til Årets Landsby.

Rasmus Klump er klar, parat til start!

Rasmus Klump er klar til nye eventyr og glæder sig til at løbe Centimeter Maraton med en masse nye venner. Centimeter Maraton handler om at bevæge sig, mens man har det sjovt. Alle børn får rig mulighed for at hilse på Rasmus Klump, for han er naturligvis med både før, under og efter løbet.

Løbet er for børn mellem 2-10 år, og det er inddelt i to grupper: ”Pildskadderne” og ”Gøjerne”. Pildskadderne er de mindste børn, hvor far eller mor må løbe med. Gøjerne er de større børn, som godt kan løbe hele distancen selv.

Løb i en god sags tjeneste

Når man tilmelder sit barn til ’Centimeter Maraton’, er man med til at støtte et godt formål.

- Overskuddet fra løbet går ubeskåret til vores forebyggende arbejde med at skabe større trafiksikkerhed for danske børn og forebygge børneulykker, oplyser Henriette Madsen, generalsekretær for Børneulykkesfonden.

Prisen pr. deltagende barn er 100 kroner. Udover at få en sjov, aktiv og hyggelig oplevelse i Ansager, får alle tilmeldte børn en løbspose, refleksmedalje, diplom og en flot, trafiksikker refleksvest med Rasmus Klump på.

Rasmus Klump kan redde liv

Centimeter Maraton arrangeres af Børneulykkesfonden, DGI Atletik og Egmont Publishing Kids. Løbet sponsoreres af Continental, Reima, Salvequick, Livol og Madame Butterfly. Alle arbejder for at sætte fokus på sikkerhed i trafikken og børn i bevægelse:

- Hos Continental er vi meget passionerede omkring trafiksikkerhed, og vi har en vision om at nedbringe antallet af trafikuheld. Vi er derfor meget stolte over at være partner på Børneulykkesfondens Centimeter Maraton, fordi det er en sjov og anderledes måde at lære børnene, hvor vigtigt det er at være synlige i trafikken, siger Claus Lykkebjerg Larsen, Marketing Team Leader, fra Continental.

Lisbet Steen Mortensen, Ansager Byudvikling

Vigtig viden

  • Centimeter Maraton løber af stablen d. 11. august på Ansager Torv.
  • Fra kl. 14 vil der være uddeling af refleksveste med Rasmus Klump og afhentning af løbsposer. Løbet bliver skudt i gang kl. 15 ved torvet.
  • Der vil være fællesopvarmning med Rasmus Klump, start- og målportal og vand og kiks efter løbet. Hvert barn får selvfølgelig også refleksmedalje og diplom for gennemførelse af Centimeter Maraton
  • Der er mulighed for at få taget billede med Rasmus Klump ved fotovæggen.
  • Prisen pr. barn er 100 kroner, som går til Børneulykkesfondens skadesforebyggende arbejde.
  • For mere information, besøg www.centimetermaraton.dk, hvor du også kan tilmelde dit barn.
lørdag 29 jul 2017 - Karsten Madsen
Vist: 1204 gange