Menu

Menu

ForsideElitehåndboldFacebookKalenderNyhederTest af guideTest af emnegalleryvejviser
Ansager
Fra åbningen af den første Mariefestival i 2013. 2018 springes over, men festivalen er tilbage igen med fuld kraft i 2019 Foto: Karsten Madsen

Mariefestival 2019 - mere end godt på vej!

Efter et enkelt års pause er Mariefestivalen i Ansager er på vej tilbage med fuld styrke

Folkene bag festivalen er trukket i arbejdstøjet, og det er noget, der allerede kan ses, høres og mærkes. Billetsalget er markant bedre end tidligere på nuværende tidspunkt og festivalcampen kan snart melde udsolgt.

- Det er bare så fint”, lyder det fra Helge Engelbrecht, som selv er trådt ind i ledelsen igen som tidligere:

- Og selvom januar er mørk og trist, så tænder byens lys herude næsten af sig selv, når snakken falder på årets store fest i uge 35, den 30. + 31. august samt 1. september. I aftes var repræsentanter fra samtlige 20 scener samlet til opstartsmøde i Musik Galleriet. Og alle er klar til at tage imod såvel de mange musikere som de mange gæster, der kommer til Ansager i forbindelse med festivalen.

Festivalen bygger på og bestyrker sammenholdet i Ansager

Festivalen samler sædvanligvis 2000 - 3000 mennesker og begivenheden er for alvor med til at binde byen sammen.

- Festivalen giver styrke og kræfter til alt det, der i sidste ende gør godt for en lille by på landet. Men det kommer ikke af sig selv. Der skal arbejdes med tingene og det bliver der i Ansager. Vi har i festivalens levetid fået indarbejdet vores helt egen drejebog, som danner grundlag for det samlede organisatoriske arbejde og det fungerer rigtig godt.

- Det er fortsat Ansager Byudvikling, Ansager Borgerforening, Ansager Idrætsforening og Musik Galleriet/Mariehaven, der tegner festivalforeningen, som alle med interesse for festivalen i øvrigt kan tegne medlemskab til.

Hvert eneste trin, der trædes her i den østlige del af Varde kommune tager afsæt i byens udviklingsplan og vækstplan. Her oplever vi det gode liv som den bedste investering af alle, lyder det fra Helge Engelbrecht på kontoret i Musik Galleriet, som også fungerer som sekretariat for festivalen. Her samles trådene også til det store musikprogram med 500 medvirkende ved 200 koncerter på festivalens 20 scener fordelt over hele byen.

Pressemeddelelse

torsdag 31 jan 2019 - Karsten Madsen
Vist: 814 gange