Udflugt til sansehaver med Demensgruppen
For at samle inspiration til en lokal sansehave tog en busfuld interesserede onsdag på studietur til to sansehaver
I Ansager er området syd for kirkegården i spil som hjemsted for en sansehave. Det er der, hvor der nu er kolonihaver. Demensgruppens udgangspunkt er, at hvis sansehaven skal eksistere mange år frem, skal den ikke specielt være møntet på personer med demens, men være et sted, hvor alle har glæde af at komme og et sted i løbende forandring.
Ole Andreasen var med på turen, og det satte tanker i gang hos ham.
- Vi har fået demens tæt på i familien, og jeg er optaget af, hvad der gør et samfund demensvenligt, forklarer Ole Andreasen. Fokus må være på dem, der ikke er så dårlige, at de kommer på plejehjem. For denne gruppe har et lille samfund noget unikt at byde ind med. Jeg er sikker på, at kom jeg fx afsted ned i byen en dag, og jeg havde glemt at tage mine bukser på, så vil der være nogen, som hjalp mig hjem. Omsorg og dermed tryghed er naturligt i et lille samfund som Skovlund-Ansager.
- Jeg synes, det er oplagt med en sansehave ved kirken. Det er tæt på både byen og plejehjemmet. Et sted hvor man kan bruge sanserne: se, lugte, høre og føle på skulpturer fx. Så kan man også gå en tur ind på kirkegården, som er et flot stille område, der udstråler ro.
- Sammen med musikkens plads, nede ved bålhytten, bliver sansehaven også et helt lille eksperimentarium, hvor man kan gå på opdagelse, prøve instrumenter og lade sig overraske.
- Vi så på turen to sansehaver. Den første i Filskov var utrolig velplejet. Haven i Esbjerg havde derimod tydeligt tabt nyhedens interesse og var ikke holdt vedlige. Skal sansehaven i Ansager holdes indbydende, er det nødvendigt med mange frivillige til at passe den og til at komme med nye ideer undervejs. Har vi ejerskab, passer vi også på det.
- Til slut vil jeg gøre opmærksom på, at der hvert år i pinsen er et kæmpe kunsthåndværkermarked lige syd for grænsen i Sønder Smedeby. Markedet trækker over 50.000 mennesker og har udstillere og kunsthåndværkere fra alle egne af Tyskland, Østrig og Danmark, som viser deres arbejder frem. Der er mange udendørs musikinstrumenter, skulpturer og andet, som egner sig til en sansehave. Jeg købte sidste år på markedet et lille vindorgel til min egen have, slutter Ole Andreasen.
Karsten Madsen
En åben have i Filskov
Første stop på turen var en nyanlagt sansehave ved Friplejehjemmet i Filskov.
Mange beboere på plejehjemmet kommer fra landet, hvor de er vant til frisk luft, fuglefløjt og naturens dufte. For dem er det et stort spring at komme på plejehjem, og derfor opstod ideen med at anlægge en sansehave. Haven skal vække minder hos beboerne om deres tidligere liv.
Alle er velkomne til at besøge haven. Børnehaven og skolen kommer ofte på besøg til glæde for både børn og beboere, fortalte daglig leder, Marianne Lübker under den inspirerende rundvisning for de knap 40 personer, der var med bussen. Der blev stillet mange spørgsmål både her og under kaffen, der afsluttede besøget.
Fonde og private donationer har skaffet de 500.000 haven kostede at anlægge.
En lukket have i Hjerting
Fra Filskov gik turen videre til Hjerting for at se en ældre sansehave ved plejehjemmet Strandgården. Haven der blev anlagt i 2013 er lukket inde bag et hegn og forbeholdt beboerne.
På rundvisningen blev der åbent fortalt om, hvad der fungerede i haven og hvad der var mindre godt. En del af udstyret var i tidens løb sat ud af drift, da det var for vanskeligt og dyrt at vedligeholde. Et klippeområde med rindende vand, var et af de anlæg, der måtte lide denne skæbne. Noget der stadig fungerede var et område over temaet værktøj og redskaber. Her var der fx. høvle og ældre køkkenredskaber, som man kunne røre ved.
På turen hjem gik snakken om dagens mange indtryk, der blev vendt og diskuteret med sidemanden.
