Menu

Menu

ForsideElitehåndboldFacebookKalenderNyhederTest af guideTest af emnegalleryExtern linkTest af galleritest af includevejviser
Ansager
Foto:

Job: Sygeplejerske søges til Ansager Lægehus

Bliv del af fagligt stærkt team – ca. 30 timer ugentligt fra 1. februar 2026

Ansager Lægehus er en velfungerende klinik i spændende udvikling, som du skal være med til at præge. Vi er en kompagniskabspraksis, hvor to læger ejer klinikken. Du bliver en del af et team med i alt fire sygeplejersker, én fysioterapeut og to sekretærer.

Vi søger en sygeplejerske pr. 1. februar 2026. Stillingen er på ca. 30 timer pr. uge.

Vi har fokus på kvalitet og tilgængelighed i behandlingen af vores patienter. Samtidig prioriterer vi at være en arbejdsplads med højt til loftet, grin i hverdagen og et rart arbejdsmiljø.

Vi tilbyder

  • Høj grad af indflydelse på eget arbejde
  • Ugentlige møder, hvor undervisning prioriteres
  • Altid adgang til supervision – både fast og ad hoc
  • Et positivt arbejdsmiljø med løsningsorienteret tilgang
  • En velfungerende og fagligt stærk personalegruppe

Arbejdsopgaver

Vi søger en sygeplejerske, der kan varetage opgaver inden for blandt andet:

  • Kronikeromsorg: KOL, hjertesygdomme, diabetes, psykiatri, stofskifte og osteoporose
  • Blodprøvetagning og andre laboratorieopgaver
  • Sårbehandling og mindre akutte skader
  • Præventionskontrol og smear
  • Urinvejssygdomme og inkontinens
  • Geriatri og demens

Listen er ikke udtømmende, og du har måske andre kompetencer, der er relevante i klinikken. Vi bistår naturligvis med oplæring og supervision.

Vi forventer, at du

  • Kan arbejde selvstændigt med en eller flere af ovenstående opgaver
  • Er motiveret for kompetenceudvikling og efteruddannelse
  • Bidrager til fællesskabet – både fagligt og socialt
  • Er dedikeret til at levere sundhedsydelser af høj kvalitet
  • Har godt humør, er fleksibel og trives med skiftende arbejdsfunktioner

Ansættelsesvilkår

  • Løn efter overenskomst
  • Ferie planlægges individuelt, da klinikken ikke holder ferielukket

Ansøgning

Ansøgningsfrist: Mandag den 24. november 2025. Samtaler forventes afholdt i uge 49 og 50.

For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte os.

Send ansøgningen i PDF-format til ansagerjob@gmail.com eller pr. post til:

Ansager Lægehus
Præstegårdsvej 9,
6823 Ansager
Tlf.: 75 29 73 77

Lørdag 1 Nov 2025 - Karsten Madsen
Vist: 193 gange