Menu

Menu

ForsideElitehåndboldFacebookKalenderNyhederTest af guideTest af emnegalleryvejviser
Ansager
Foto:

Byfest: Veterantræf på Ansager Stadion

I forbindelse med byfesten i Ansager vil der lørdag den 2. juni kl. 10-13:30 være noget at se på for de bilinteresserede.

Biler, knallerter og motorcykler af ældre årgange vil blive linet op, studeret og gransket i stor stil. Du kan deltage som tilskuer, eller du kan komme og vise din egen skønhed frem - og her menes altså ikke konen.

Nej, kone og børn kan eventuelt parkeres ved nogle af de mange andre aktiviteter denne dag. Der er bankoløb, eventyrløb, hoppeborg, kræmmermarked, gymnastikopvisning og sjov VM-dyst med Ansager FDF.

For de morgenfriske er der gratis rundstykker og kaffe kl. 10. Sidenhen er grillen naturligvis varm. Man bliver smaddersulten af al den aktivitet.

Vi ses til mandehørm i Ansager sammen med de andre "motor-tosser".

Kontaktperson for træffet: Jens Madsen

 

mandag 28 maj 2018 - Karsten Madsen
Vist: 1000 gange