Jeg læste op to gange på Arkivet og en enkelt gang i kirken. I Arkivet stod jeg selv på scenen, og det var lidt grænseoverskridende, da det var første gang, jeg sådan rigtigt læste op af disse digte, som jeg har skrevet efter Mikkels selvmord.

Ved min første oplæsning skulle jeg endda læse op for 9. klasse fra Ansager Skole. Jeg husker godt, hvordan det var at gå i 9. klasse, så jeg var en lille smule nervøs for, hvordan eleverne ville tage imod mine digte.

Men jeg vil gerne rose eleverne for en helt fantastisk modtagelse. Sjældent har jeg oplevet så mange unge mennesker være så stille på samme tid, og det rørte mig dybt.

For når man skriver digte som disse, så er de selvsagt meget personlige, og jeg kan derfor være i tvivl om, hvorvidt andre kan bruge dem til noget. Men jeg fik en klar opfattelse af, at disse elever og alle andre, der hørte mine digte, fik noget med hjem fra oplæsningerne.

Da jeg jo selv er vokset op i Ansager, var det jo også en rejse tilbage til min barndom og ungdom, og det var dejligt at møde så mange fra dengang, som lige skulle høre, hvad det var for noget, jeg havde skrevet.

Arrangementet i kirken fredag aften var sammen med mine brødre Kim og Michael samt Michaels hustru Zuhura. Her kom også rigtig mange, og det var en glæde for os alle at få lov at fortælle om vores oplevelser på hver vores måde.

Så også en stor tak til alle, der mødte op i Ansager Kirke.

Jeg er blevet spurgt af flere, om det er muligt at købe min digtsamling, og det er det selvfølgelig.

Du kan købe den lige her: 30 digte efter et selvmord

Bjarke Kirkegaard Nielsen